Her hos Kæledyrsguiden kan du finde alt den information du har brug for om din kat. Du kan finde alt lige fra information om katteracer til prissammenligning af kattemad og katteforsikring.
Der eksisterer omkring 50 forskellige katteracer, som alle varierer i størrelser, pelslængde aktivitetsniveau og egenskaber. Disse deles ind i fire kategorier:
Ved valg af kat er det vigtigt, at du sætter dig ind i kattens egenskaber, og finder ud af om disse passer til dig og den livssituation du befinder dig i.
Hvis du blot ønsker dig en glad og sund kat, så er en ganske almindelig huskat uden en stambog et godt valg! Uavlede huskatte er mere robuste og sunde end racekatte. Huskatte lider heller ikke af specifikke artssygdomme, som mange racekatte desværre lider af. Racekatte er oftest, i større eller mindre grad, indavlede, og dette skaber desværre en del helbredsproblemer for katten. Ved nogle af racerne er nogle af de naturlige instinkter ved katten også undertrykt så meget, at de udelukkende kan fungere som indekatte.
En ganske almindelig huskat er derfor et sikkert og godt valg, og også en billig løsning. Huskatte gives ofte gratis væk over f.eks. DBA eller i mange lokale Facebookgrupper, eller koster en ganske almindelig huskat maks et par hundrede kroner. Racekatte koster gerne mellem 2.000 og 10.000 kr., alt efter hvilken race det drejer sig om.
En ganske kendt tommelfingerregel lyder, at de langhårede katteracer er både roligere og mildere end de korthårede katteracer. De korthårede katteracer er som udgangspunkt mere aktive og legesyge. Hvis du køber et kryds af to forskellige katteracer, og gerne vil danne dig et indtryk af hvordan kattens personlighed bliver, når den er fuldt udvokset, så brug længden på kattens pels som et pejlemærke.
De langhårede katteracer fælder mere, især ved skifte af årstid. Der er derfor ofte mere rengøring forbundet med at have en langhåret kat.
Trods det koster at holde en kat, er det stadig meget billigere end for eksempel at holde hund. På årsbasis koster katte ca. det halve af, hvad en hund koster. En af de store poster som man slipper for som katteejer modsat hundeejer, er en ansvarsforsikring. Katte er også langt billigere at fodre, end hunde er.
Det koster årligt ca. 1.500 kr. for kattefoder. Yderligere koster kattegrus årligt også ca. 1.500 kr. Det anbefales at katte årligt får en loppekur, som koster ca. 500 kr.
Ønsker du dig en lille kattekilling, eller en ældre kat, som du adopterer fra et hjem eller et dyreinternat? Killinger er søde, og du vil som katteejer uden tvivl værdsætte alle de skønne øjeblikke som du og din lille killing får sammen. Men det at have en kattekilling kan også være hårdt arbejde, og det kan gå hårdt ud over dine ejendele. Du skal være klar på, at din nye killing vil kravle rundt i møblerne og hænge i gardinerne. Derfor skal dit hjem være indrettet til en kattekilling, så du ikke ærgrer dig over ødelagt inventar og møbler, trods den ellers relativt korte killingefase, som oftest varer fra 6-12 måneder. Ved kattekillinger kan det, trods pelslængden, være svært fuldstændig at gennemskue kattens personlighed og karakteristika. Hvis du kigger på en kat som er fuldvoksen, vil det være meget lettere at gennemskue kattens personlighed og karakteristika. Dermed kan du finde en kat som passer præcist til dine ønsker og behov, hvis du vælger at adoptere en voksenkat. Det er samtidig en god gerning at adoptere en voksenkat, fremfor at den desværre enten aflives eller skal bo længe på et dyreinternat. En kat kan samtidig blive typisk 20 år, så ved at adoptere en voksenkat kan du stadig have mange gode år med den. Samtidig er det vigtigt at understrege at killinger og babyer eller små børn desværre ikke altid kommer godt overens. De har nemt ved at overskride hinandens grænser. Børn har det med at håndtere en killing meget voldsomt, hvilket killingen hverken bryder selv om, og det er heller ikke sundt for den. Killingen på den anden side er endnu ikke fuldstændig bekendt med sine tænder og klør, og det kan gå ud over barnet.
Der kan være stor forskel på, om du vælger en hankat eller en hunkat.
En hankat vil typisk markere sit territorium ved at strinte. Dette vil sprede en ildelugtende duft som ikke er til at holde ud, og slet ikke indendøre, hvor det vil sætte sig i tæpper, gardiner og møbler.
En ukastreret hankat er også ofte mere temperamentsfuld og stridslysten end en kastreret hankat. Ukastreret udekatte, som strejfer rundt, vil derfor være i fare for at komme i alvorlige slagsmål med andre strejfende katte. I disse slagsmål er kattene desværre i fare for at få katte-aids (FIV). Katte-aids er en immunsygdom, og den er tæt beslægtet med HIV. Ukastrerede hunkatte kan frem til de bliver ca. 8 år få 2-3 kuld med killinger årligt. Det vil dermed sige, at hvis du har en ukastreret hunkat, kan du potentielt skulle afskaffe rigtig mange søde killinger.
Langt flertallet af de danske katteejere vælger at kastrere deres katte. En kastrering kan egentlig ske allerede fra katten er 12 uger gammel. Dog anbefaler størstedelen af dyrlæger, at det først gøres når katten er ca. 6 måneder gammel.
Ved kastrering vil en hankat få fjernet sine testikler, mens en hunkat vil få fjernet sin livmoder og sine æggestokke. Efter at katten er blevet kastreret vil dens aktivitetsniveau falde til ca. 75 % af hvad det var forinden kastreringen. Efter at katten er blevet kastreret vil den typisk tage på i vægt, og det kan derfor være vigtigt at være opmærksom på, hvad den fodres med. Et alternativ kan være slankefoder.
Nogen katteejere og dyrlæger vil hævde, at der er forskel på temperamentet mellem hunkatte og hankatte. Flertallet af eksperter mener dog at forskellen er minimal mellem kønnene, når de er kastreret. Det afgørende er i virkeligheden kattens medfødte temperament.