Kat: Alt du bør vide om katte og katteracer

posted in: Kat | 0

Her hos Kæledyrsguiden kan du finde alt den information du har brug for om din kat. Du kan finde alt lige fra information om katteracer til prissammenligning af kattemad og katteforsikring.

Katteracer:

Der eksisterer omkring 50 forskellige katteracer, som alle varierer i størrelser, pelslængde aktivitetsniveau og egenskaber. Disse deles ind i fire kategorier:

  • Persere
  • Korthårede
  • Semilanghårede
  • Orientalske

Nogle af de mest populære katteracer i Danmark er:

  • Maine Coon
  • Norsk Skovkat
  • British Shorthair
  • Ragdoll
  • Perser kat
  • Burmeser
  • Siameser
  • Hellig Birma
  • Russian Blue
  • Sphynx

Ved valg af kat er det vigtigt, at du sætter dig ind i kattens egenskaber, og finder ud af om disse passer til dig og den livssituation du befinder dig i.

  1. Racekat eller huskat?
    Hvis du blot ønsker dig en glad og sund kat, så er en ganske almindelig huskat uden en stambog et godt valg! Uavlede huskatte er mere robuste og sunde end racekatte. Huskatte lider heller ikke af specifikke artssygdomme, som mange racekatte desværre lider af. Racekatte er oftest, i større eller mindre grad, indavlede, og dette skaber desværre en del helbredsproblemer for katten. Ved nogle af racerne er nogle af de naturlige instinkter ved katten også undertrykt så meget, at de udelukkende kan fungere som indekatte.
    En ganske almindelig huskat er derfor et sikkert og godt valg, og også en billig løsning. Huskatte gives ofte gratis væk over f.eks. DBA eller i mange lokale Facebookgrupper, eller koster en ganske almindelig huskat maks et par hundrede kroner. Racekatte koster gerne mellem 2.000 og 10.000 kr., alt efter hvilken race det drejer sig om.
  2. Korthåret eller langhåret?
    En ganske kendt tommelfingerregel lyder, at de langhårede katteracer er både roligere og mildere end de korthårede katteracer. De korthårede katteracer er som udgangspunkt mere aktive og legesyge. Hvis du køber et kryds af to forskellige katteracer, og gerne vil danne dig et indtryk af hvordan kattens personlighed bliver, når den er fuldt udvokset, så brug længden på kattens pels som et pejlemærke.
    De langhårede katteracer fælder mere, især ved skifte af årstid. Der er derfor ofte mere rengøring forbundet med at have en langhåret kat.
  3. Hvor meget må din kat koste?
    Trods det koster at holde en kat, er det stadig meget billigere end for eksempel at holde hund. På årsbasis koster katte ca. det halve af, hvad en hund koster. En af de store poster som man slipper for som katteejer modsat hundeejer, er en ansvarsforsikring. Katte er også langt billigere at fodre, end hunde er.
    Det koster årligt ca. 1.500 kr. for kattefoder. Yderligere koster kattegrus årligt også ca. 1.500 kr. Det anbefales at katte årligt får en loppekur, som koster ca. 500 kr.
  4. Kattekilling eller voksen kat?

Ønsker du dig en lille kattekilling, eller en ældre kat, som du adopterer fra et hjem eller et dyreinternat? Killinger er søde, og du vil som katteejer uden tvivl værdsætte alle de skønne øjeblikke som du og din lille killing får sammen. Men det at have en kattekilling kan også være hårdt arbejde, og det kan gå hårdt ud over dine ejendele. Du skal være klar på, at din nye killing vil kravle rundt i møblerne og hænge i gardinerne. Derfor skal dit hjem være indrettet til en kattekilling, så du ikke ærgrer dig over ødelagt inventar og møbler, trods den ellers relativt korte killingefase, som oftest varer fra 6-12 måneder. Ved kattekillinger kan det, trods pelslængden, være svært fuldstændig at gennemskue kattens personlighed og karakteristika. Hvis du kigger på en kat som er fuldvoksen, vil det være meget lettere at gennemskue kattens personlighed og karakteristika. Dermed kan du finde en kat som passer præcist til dine ønsker og behov, hvis du vælger at adoptere en voksenkat. Det er samtidig en god gerning at adoptere en voksenkat, fremfor at den desværre enten aflives eller skal bo længe på et dyreinternat. En kat kan samtidig blive typisk 20 år, så ved at adoptere en voksenkat kan du stadig have mange gode år med den. Samtidig er det vigtigt at understrege at killinger og babyer eller små børn desværre ikke altid kommer godt overens. De har nemt ved at overskride hinandens grænser. Børn har det med at håndtere en killing meget voldsomt, hvilket killingen hverken bryder selv om, og det er heller ikke sundt for den. Killingen på den anden side er endnu ikke fuldstændig bekendt med sine tænder og klør, og det kan gå ud over barnet.

  1. Hankat eller hunkat?

Der kan være stor forskel på, om du vælger en hankat eller en hunkat.
En hankat vil typisk markere sit territorium ved at strinte. Dette vil sprede en ildelugtende duft som ikke er til at holde ud, og slet ikke indendøre, hvor det vil sætte sig i tæpper, gardiner og møbler.
En ukastreret hankat er også ofte mere temperamentsfuld og stridslysten end en kastreret hankat. Ukastreret udekatte, som strejfer rundt, vil derfor være i fare for at komme i alvorlige slagsmål med andre strejfende katte. I disse slagsmål er kattene desværre i fare for at få katte-aids (FIV). Katte-aids er en immunsygdom, og den er tæt beslægtet med HIV. Ukastrerede hunkatte kan frem til de bliver ca. 8 år få 2-3 kuld med killinger årligt. Det vil dermed sige, at hvis du har en ukastreret hunkat, kan du potentielt skulle afskaffe rigtig mange søde killinger.

Langt flertallet af de danske katteejere vælger at kastrere deres katte. En kastrering kan egentlig ske allerede fra katten er 12 uger gammel. Dog anbefaler størstedelen af dyrlæger, at det først gøres når katten er ca. 6 måneder gammel.

Ved kastrering vil en hankat få fjernet sine testikler, mens en hunkat vil få fjernet sin livmoder og sine æggestokke. Efter at katten er blevet kastreret vil dens aktivitetsniveau falde til ca. 75 % af hvad det var forinden kastreringen. Efter at katten er blevet kastreret vil den typisk tage på i vægt, og det kan derfor være vigtigt at være opmærksom på, hvad den fodres med. Et alternativ kan være slankefoder.

Nogen katteejere og dyrlæger vil hævde, at der er forskel på temperamentet mellem hunkatte og hankatte. Flertallet af eksperter mener dog at forskellen er minimal mellem kønnene, når de er kastreret. Det afgørende er i virkeligheden kattens medfødte temperament.

Andre ting, der er værd at tænke over:

  1. Kan katten komme overens med alle medlemmer af familien? Nogle katte er glade for alle mennesker, mens andre foretrækker deres eget selskab eller voksne mennesker.
  2. Hvilken slags vedvarende pleje har katten behov for? Nogle katte kan være dyrer at holde end andre. Det afhænger i stor grad af deres race og alder.
    Er det en langhåret kat som ofte skal trimmes, eller er det en ældre kat som ofte skal til dyrelægen?
  3. Skal katten kunne enes med andre dyr? Hvis du har andre dyr hjemme, er det vigtigt at vælge en kat som kan enes med andre dyr. Det er samtidig vigtigt, at de dyr du har hjemme, kan enes med en kat.

Hunde: Alt du bør vide om hunde

posted in: Hest | 0

Her hos Kæledyrsguiden kan du finde alt den information du har brug for om menneskets bedste ven. Du kan finde alt lige fra information om hunderacer, hundepension, hundeskove, hundeloven til prissammenligning af hundefoder og hundeforsikring.

Hunderacer:

Der findes mere end 800 forskellige hunderacer, som alle varierer i størrelser, aktivitetsniveau og egenskaber. Blandt de mere populære hunderacer her i Danmark kan bl.a. nævnes labrador retriever, engelsk bulldog, schæferhund, golden retriever, fransk Bulldog, yorkshire terrier og cavalier king charles spaniel.

Alle hunderacerne inddeles i 10 følgende grupperinger:

  1. Pinschere, schnauzere, molosser og sennenhunde
  2. Terriere
  3. Gravhunde
  4. Hyrde- og kvæghunde
  5. Spidshunde
  6. Mynder
  7. Drivende jagthunde og schweisshunde
  8. Stående jagthunde
  9. Apporterende jagthunde
  10. Selskabshunde

Ved valg af hund er det vigtigt, at du sætter dig ind i hundens egenskaber, og finder ud af om disse passer til dig og den livssituation du befinder dig i.

Der er fem ting der er vigtige at overveje ved valg af hund:

  1. Kan hunden komme godt overens med alle medlemmer af familien?
    Nogle hunderacer er glade for alle mennesker, mens andre hunderacer foretrækker voksne mennesker eller et køn frem for et andet. Det er derfor ikke alle hunde der f.eks. er egnet til børn.
  2. Hvilket energiniveau har hunden?
    Nogle hunde har et meget højt energiniveau, og kræver derfor lange gåture dagligt. Andre hunde kan sagtens sove dagen lang, og har ikke behov for lange gåture. Find en hund med et aktivitetsniveau der passer ind i din dagligdag.
  3. Hvilken slags vedvarende pleje har hunden behov for, og hvad koster det?
    Det kan variere meget, hvad det koster at holde hund alt efter hvilken hunderace det er. Nogle hunde kræver meget mere pleje end andre, og det kan desværre blive dyrt. Er det en f.eks. en langhåret hund som ofte skal trimmes? Eller er det en ældre hund som ofte skal til dyrelægen?
  4. Hvor gammel en hund leder du efter?
    Hvis du er på udkig efter en lille, nyfødt hvalp skal du være opmærksom på, at den kræver masser af træning og skal gøres stueren. Omvendt kommer den også til at elske alle familiens medlemmer, og den er nemmere at opdrætte til at være præcis den hund du ønsker den skal være.
    Hvis du er på udkig efter en lidt ældre hund, slipper du for at træne den meget, og den er allerede stueren. Omvendt kan den være menneskesky, og det er ikke sikkert at den med det samme vil elske alle familiens medlemmer.
  5. Skal hunden kunne enes med andre dyr?
    Hvis du har andre dyr i hjemmet, er det vigtigt at vælge en hund som kan enes med andre dyr uanset om det er fisk, kat, kanin, en anden hund eller andet. Det er samtidig vigtigt at de dyr du har hjemme, kan enes med den nye hund.

Nogle hunderacer der især er kendt for at være gode familiehunde er golden retriever, labrador retriever, border collie, beagle, berner sennen og cocker spaniel.

Heste: Alt du bør vide om heste og hesteracer

posted in: Hest | 0

Her hos Kæledyrsguiden kan du finde alt den information du har brug for om heste. Du kan finde alt lige fra information om racer, ridning i naturen til prissammenligning af hestefoder og hesteforsikring.

Der er ca. 175.000 heste i Danmark, som bliver holdt af ca. 80.000 familier.

Heste bliver betegnet efter deres alder og køn:

  • hoppe: Fuldvoksen hest af hunkøn
  • Hingst: Fuldvoksen hest af hankøn
  • Vallak: Kastreret hest af hankøn
  • Plag: En ung, endnu ikke udvokset hest
  • Føl: En hest under 1 år gammel

Hesteracer inddeles yderligere typisk i følgende 4 kategorier:

  • Fuldblod (engelsk og arabisk)
  • Travere (ride- og køresport)
  • Svære heste (trækheste)
  • Ponyer (mindre end 148 cm i højden)

Hestene kan, foruden ponyer, nå en typisk højde på 220 cm. Vægten på heste svinger meget alt efter hvilken race der er tale om. En fuldvoksen hest vil dog typisk veje mellem 380-1.000 kg, foruden racen Shire. Shire er nemlig den højeste og tungeste hest, og den kan sagtens veje omkring 1.200 kg.

Shire hesten har en trækkraft på op mod 5 ton, og derfor har den tidligere været en meget populær trækhest i f.eks. industri, landbrug og transport.

Modne tamheste vil typisk blive mellem 20-35 år gamle. Dog er der registreret heste, som er blevet væsentligt ældre. Både hestens race, men også dens livsbetingelser har en stor påvirkning på, hvor mange år hesten bliver.

Der findes mange forskellige hesteracer, som alle varierer i størrelser, aktivitetsniveau og egenskaber. Blandt de mere populære hesteracer her i Danmark kan bl.a. nævnes:

 

  • Shire
  • Holstener
  • Shetlænder
  • Shetlandspony
  • Dansk Varmblod
  • Frieser
  • Islandsk hest
  • Den jyske hest
  • Belgier
  • Fjordhest
  • Pinto
  • Islænder
  • New Forest
  • Oldenborg

Ved valg af hest er det vigtigt, at du sætter dig ind i hestens egenskaber, og finder ud af om disse passer til dig og den livssituation du befinder dig i.

Du bør tænke over:

  • Hvilke behov har du?
  • Hvad skal hesten bruges specifikt til?
  • Hvilke ambitioner har du med hesten?
  • Hvilken race passer til dine behov og til dit temperament?
  • Hvor meget må hesten koste?

Når du investerer i en hest, bør i begge gerne have glæde af hinanden i mange år. Det er hverken sjovt for rytter eller hest, at skulle skifte adskillige gange, fordi man ikke passer sammen.

Stamtavle

Hvis du påtænker at købe en hest med en stamtavle, er det en god ide at hive fat i andre hestefolk eller hesteavlere for at høre om de kender til netop den afstamning. Dette kan give dig et indblik i hestens egenskaber og dens temperament, og du har dermed en bedre fornemmelse af, om i er et godt match.

 

Pengepungen

Det er desværre utrolig dyrt at holde hest, især hvis du ikke bor på et landbrug, hvor i selv kan stå for indhegning og fodring af hesten. Selve det at købe hesten er dyrt, og kan sagtens koste mellem 15.000-150.000 kr. alt efter hvilken race det er. Det er dog endnu dyrer at holde hesten. Der er faste udgifter til opstaldning, smed, dyrlæge, forsikringer, dyrepleje og rideudstyr. Det er derfor en god ide at lægge et budget, inden du køber en hest. Se også kæledyrsguiden.dk/hestebudget

Sygeforsikring

Vi anbefaler på det kraftigste, at du har en forsikring til din hest. En sygeforsikring dækker såfremt din hest bliver syg eller kommer til skade, og skal til dyrlægen. Behandling af heste kan være langt dyrer en f.eks. behandling af mindre dyr så som hunde og katte. For at undgå kæmpe regninger, som ikke er til at betale, anbefaler vi at du kigger her: kæledyrsguiden.dk/hesteforsikringer

Vælg den perfekte hest

Når du tænker at du har fundet den helt perfekte hest, er det en rigtig god ide at se og ride på hesten adskillige gange inden købet finder sted. Der er desværre rigtig mange, som er så spændte på at købe ny hest, at de allerede køber den ved første besigtigelse. Det kan desværre vise sig at være en rigtig dårlig ide, såfremt rytter og hest ikke er et godt match. Vær hellere tålmodig og find den helt perfekte hest for dig. I skal trods alt være sammen i mange år.

Handelsundersøgelse og kontrakt

Når du har fundet den helt perfekte hest, bør der altid ske en handelsundersøgelse. En handelsundersøgelse foretages af en dyrlæge, som undersøge hesten og evt. også tager røntgenbilleder af hesten. Dette er din garanti for, at hesten er sund og rask. Vi anbefaler også, at der altid laves en udførlig kontrakt i forbindelse med køb og salg af en hest. Dette er både for køberens og sælgerens skyld, så mand er fuldstændig enige om betingelserne for handlen. Modsat smådyr kan heste også være meget dyrer, og handlen af en hest kan sagtens dreje sig om 75.000 kr. Det er derfor en rigtig god ide, at have en kontrakt, så ingen bliver snydt.

Katteforsikringer – Undgå en dyr kattepine

posted in: Kat | 0

Modsat hunde, er det ikke lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til din kat.

Det er samtidig ikke lige så udbredt at forsikre katte, som det er at forsikre hunde. Reglerne er samtidig mere uigennemskuelige ved katteforsikringer end ved hundeforsikring, som er klart beskrevet i den danske hundelov. Vi anbefaler dog, at du forsikrer din kat, så du og din kat er godt dækket ind, hvis den skulle blive syg eller komme til skade. Det kan spare dig for mange uforudsete, dyre dyrlægeregninger.

Katteforsikringer kan som udgangspunkt inddeles i tre grupper:

Sygeforsikring
Sygeforsikringen dækker de nødvendige udgifter i forbindelse med dyrlæge. Den dækker undersøgelse, behandling og laberatorieundersøgelser ved sygdom eller tilskadekomst. Du vil også få dækket den medicin og det forbindingsmateriale, som anvendes ved dyrlægen.

Livsforsikring
Livsforsikringen dækker hvis din kat enten dør eller aflives som resultat af sygdom eller tilskadekomst. En livsforsikring dækker også, hvis din kat er løbet væk.

Tillægsforsikring
Tillægsforsikringen giver tilskud til pasning af din kat, hvis du f.eks. selv bliver syg og derfor ikke er i stand til at tage dig af din kat. Tillægsforsikringen dækker også, hvis din kat f.eks. bliver syg eller kommer til skade lige inden eller under en rejse. Forsikringen er en tillægsforsikring til sygeforsikringen.