Dette må du ALDRIG fodre din hund med

Du kender det sikkert. Man sidder ved middagsbordet, og skal til at spise sin lækre aftensmad, og ved siden af der sidder din lille søde hund med sine søde hundeøjne. Den er da slet ikke til at stå for, og fristelsen for at dele maden med ens bedsteven er simpelthen så stor.

Men pas på! der er nemlig rigtig mange fødevarer, som hunde ikke kan tåle!

Hundes optimale kost er meget forskellig fra menneskets, og vi indtager derfor rigtig mange ting, som slet ikke er godt for hunde. De fleste hundeejere er klar over, at hunde ikke må få chokolade, men listen over hvad hunde ikke må få er meget lang.

Avokado
Avokado kan give din hund diarre og opkast

Ben fra kød, så som fjerkræ eller fisk
Ben kan medføre forstoppelse eller ødelægge hundens fordøjelsessystem. Dette gælder også for kogte ben fra for eksempel lam og okse.

Chokolade
Chokolade kan give din hund diarre og opkast og skade dens hjerte og nervesystem.

Citronolie og citronekstrakt
Citronolie og ekstrakt kan medføre opkast.

Fedt fra kød
Fedtafskæringer fra kød kan medføre bugspytkirtelbetændelse.

Fisk
Din hunds kost må ikke udelukkende bestå af fisk – uanset om det er råt, konserveret eller tilberedt. Dette kan medføre en nedsat lyst til mad, anfald og død. Fisk i små mængder må gerne indgå i din hunds kost.

Frugtsten
Din hund må ikke få for store frugtsten, så som frugtsten fra nektariner eller ferskner. Dette kan blokere dens fordøjelsessystem.

Fordærvede fødevarer
Hunde kan, ligesom os mennesker, ikke tåle fordærvede fødevarer. Det kan medføre forgiftning, koma og endda døden.

Gær
Din hund må ikke få gær eller gærdej, da det kan øge mængden af tarmluft i dens fordøjelsessystem. Det kan resultere i smerter, og din hunds tarme kan tage skade.

Humle
Humle kan give din hund åndedrætsbesvær, en forhøjet hjerterytme, forhøjet kropstemperatur og døden.

Kaffe og te
Kaffe og te kan give din hund diarre og opkast og skade dens hjerte og nervesystem.

Kattemad
Kattemad indeholder mere protein og fedt end hvad hunde må få, og det kan derfor medføre diarre og opkast.

Løg
Løg og hvidløg kan skade din hunds røde blodlegemer, og dette kan give den anæmi.

Madrester
Din hund må gerne få madrester fra et menneskeligt måltid i ny og næ. Madrester bør dog ikke være mere end 10 % af din hunds kost, da det ikke er ernæringsmæssigt korrekt for din hund.

Majskolber
Hunde kan egentlig sagtens både spise og fordøje majs. En majskolbe kan dog sætte sig fast i din hunds fordøjelsessystem, og dette kan skabe en vejrtrækningsblokering.

Mælkeprodukter
Hunde må kun få meget små mængder af mælkeprodukter. En for stor mængde kan give din hund diarre.

Rababer
Rababer kan påvirke din hunds fordøjelses- og nervesystem.

Rosiner
Rosiner kan give din hund nyreskader.

Rå æg
Hunde bør ikke fodres med rå æg, da det kan give dem problemer med deres pels og deres hud. Der er samtidig en risiko for, at de bliver forgiftet med salmonella.

Råt kød
Hunde bør ikke fodres med råt kød, da de kan blive forgiftet med salmonella og E. coli-bakterier.

Salt
Din hund må ikke få salt, da det kan give den elektrolytforstyrrelser ved indtag af for store mængder. Din hund kan dog godt tåle små mængder.

Solbær
Solbær kan give din hund nyreskader.

Sukker
Sukker er ikke godt for din hund, da det kan gøre den overvægtig og give den tandproblemer og sukkersyge.

Svampe
Din hund må ikke få svampe, da det kan medføre shock og døden.

Sødemiddel
Sødemiddel kan give din hund lavt blodsukker, hvilket kan resultere i opkast og leverskader.

Vindruer
Vindruer kan give din hund nyreskader.

Mere læsning

Da denne guide er ment som vejledende og på ingen måde fyldestgørende, så anbefaler vi, at man udover at læse denne artikel låner bøger på området. Her har vi fået følgende anbefalet, som kan fungere som videre læsning hvis man vil undersøge ernæring til hunde endnu mere:

Chwalibog A. (2006): næringsværdi og næringsbehov
Mcdonald P., Edwards R., A., Greenhalgh J. F. D., Morgan C. A., Sinclair L. A., Wilkinson R. G. (2011): Animal nutrition

Kommentarer

mood_bad
  • Ingen kommentarer
  • Tilføj en kommentar