Her på Kæledyrsguiden finder du gratis annoncer til køb og salg af Cocker Spaniel.
En Cocker Spaniel er en glad hund, som er meget intelligent og fyldt med livsglæde. Den er et godt familiemedlem, så vil være meget loyal. Den elsker både at løbe rundt i haven og at slappe af i sofaen. Hvis du er på udkig efter at udvide familien med denne fantastiske hunderace, så er du kommet til det helt rigtige sted. Vi har mange Cocker Spaniels til salg og du vil uden tvivl finde den helt perfekte Cocker Spaniel til lige præcis din familie. Nedenunder kan du læse mere om denne spændende hunderace.
Her er nogle overordnet punkter der karakteriserer denne spændende hunderace:
Racen stammer fra spaniel-familien, og stammer oprindeligt fra Spanien. Spaniel er også spansk for ”spansk hund”. Tilbage i 1800-tallet var Cocker Spanielen en meget populær jagthund i Spanien, hvor den blev brugt til at gå på jagt efter fugle. Cocker Spaniels blev hurtigt meget populære blandt befolkningen, hvilket betød den skiftede fra at være jagthund til at være familiehund. Det er heller ikke svært at forstå hvorfor denne unikke hunderace er blevet så populær.
Cocker Spaniels har et mildt og blidt sind. Den er fyldt med kærlighed og en meget trofast følgesvend. Den er legesyg, elsker opmærksomhed og vil gerne med familien rundt så meget som muligt. Den er også kendt for at have en blød personlighed. Den er følsom og håndterer skæld ud meget dårligt, så husk på at belønne den når den gør noget godt, men aldrig skælde den ud når den gør noget forkert. Derudover er en Cocker Spaniel meget intelligent og elsker at lære nye tricks.
En af de klare fordele ved hunderacen Cocker Spaniel er, at de er fantastiske sammen med børn og andre dyr. Det gør dem til den helt perfekte familiehund – også for børnefamilier. Den er meget tolerant overfor børn og kan godt holde til deres entusiastiske adfærd. Det er dog stadig vigtigt, at du lærer både hunden og børnene hvordan de skal opføre sig når de leger sammen.
En Cocker Spaniel kan godt bo i en lejlighed, men foretrækker stadig at bo et sted, hvor der er mulighed for at komme ud i en have flere gange om dagen. Når du ejer en Cocker Spaniel, skal du som minimum sørge for at aktivere den en time dagligt, men gerne mere end det. Den vil også nyde at være med dig det meste af dagen, så det er altid en god ide at tage hunden med, når det er muligt.
Udover at give den en times træning hver dag, er det også en meget god ide at give den mental stimulering på fast basis. Det kan f.eks. være gennem agilitytræning eller lydighedstræning. Dette gør hunden mere lydig, samtidigt med at den virkelig vil elske at blive mentalt udfordret.
Hvis du ikke giver din Cocker Spaniel den motion og stimulering den har brug for vil den begynde at kede sig. Når den keder sig, kan det resultere i uønsket og destruktiv adfærd, så det er vigtigt at du sørger for at holde den underholdet.
Når du får din søde Cocker Spaniel hvalp hjem, er det specielt vigtigt, at du sørger for at socialisere hunden i de første 4 måneder af dens liv. Disse første 4 måneder har nemlig en kæmpe betydning for hvordan hunden bliver som voksen. Ved at give den mange gode oplevelser med andre mennesker og dyr får du en afbalanceret hund, som vil have det godt med andre.
Derudover er det en god ide at tage den med til hvalpetræning og fortsætte med hundetræning, når den ikke længere er en hvalp. Det er både en god måde at møde andre hunde, en god måde at stimulere hunden på og at gøre hunden mere lydig, så den er lettere at kontrollere.
Generelt set er en Cocker Spaniel en rask hunderace, som typisk vil leve et langt og godt liv uden at få nogle sygdomme. Der er dog nogle sygdomme som den er mere tilbøjelig til at få og du bør derfor være ekstra opmærksom på disse sygdomme. Det er de følgende sygdomme der er tale om:
Det er dog som sagt generelt en sund hunderace, som typisk vil blive mellem 12 – 15 år gammel.
En Cocker Spaniel er en utroligt flot hund. Den har en tyk og blød pels, som er kort ved hovedet og lang på resten af kroppen. Den har en atletisk krop og utroligt søde øjne. Hanner vil typisk veje mellem 13 – 16 kg og hunner mellem 12 – 15 kg. Den kan blive op til 43 cm høj.
En Cocker Spaniel kræver meget pelspleje, så det skal man være forberedt på inden man køber en. Den skal til en professionel hundefrisør hver 6-8 uge, hvilket godt kan være dyrt. Derudover skal den også børstes dagligt og i bad på fast basis.
Udover pelsen skal du naturligvis også sørge for tandpleje, trimning af dens negle og at holde øje med dens øre. Tænderne bør du børste mindst 2 gange om ugen, men gerne dagligt, hvis du vil undgå dårlige ånde. Neglene skal klippes når de bliver så lange, at de ”klikker” på gulvet når hunden går rundt. Det kan variere meget fra hund til hund hvor ofte det er. Ørene skal du blot holde øje med og rense, så der ikke opbygges for meget ørevoks. Det kan nemlig resultere i en øreinfektion. Det er vigtigt at introducere hunden til disse rutiner i en tidlig alder, så den ved at det er helt normalt når neglene skal klippes eller tænderne børstes.
Kæledyrsguiden er den eneste af de store salgsplatforme, hvor det er gratis for dig som køber at kontakte sælgeren.
Det er helt gratis at oprette en annonce. Opret en annonce og find drømmehjemmet for dit kæledyr.
Vi foretager løbende stikprøver og valideringskontrol. Hver dag gennemgår vi manuelt annoncer.
Ressourcer
Vi har skrevet en udførlig guide med priser, hvor vi giver dig det fulde overblik over sammenligning af priser og mærker.
Luksushund har fokus på kvalitet og har et stort udvalg af gode produkter. Vi er selv glade for deres produkter og deres kundeservice.
Vi udgiver løbende artikler som både er velegnede for dig der skal købe sin første hund og dig der har haft hund gennem mange år.
Ønsker du et finde et nyt hjem til dit kæledyr, så opret en annonce gratis på Kæledyrsguiden i dag. Det er nemt, hurtigt og sikkert.
© 2021 Kaeledyrsguiden.dk – Ingen reproduktion af materiale tilladt uden skriftlig aftale.