Her hos Kæledyrsguiden kan du finde alt den information du har brug for om menneskets bedste ven. Du kan finde alt lige fra information om hunderacer, hundepension, hundeskove, hundeloven til prissammenligning af hundefoder og hundeforsikring.
Hunderacer:
Der findes mere end 800 forskellige hunderacer, som alle varierer i størrelser, aktivitetsniveau og egenskaber. Blandt de mere populære hunderacer her i Danmark kan bl.a. nævnes labrador retriever, engelsk bulldog, schæferhund, golden retriever, fransk Bulldog, yorkshire terrier og cavalier king charles spaniel.
Alle hunderacerne inddeles i 10 følgende grupperinger:
- Pinschere, schnauzere, molosser og sennenhunde
- Terriere
- Gravhunde
- Hyrde- og kvæghunde
- Spidshunde
- Mynder
- Drivende jagthunde og schweisshunde
- Stående jagthunde
- Apporterende jagthunde
- Selskabshunde
Ved valg af hund er det vigtigt, at du sætter dig ind i hundens egenskaber, og finder ud af om disse passer til dig og den livssituation du befinder dig i.
Der er fem ting der er vigtige at overveje ved valg af hund:
- Kan hunden komme godt overens med alle medlemmer af familien?
Nogle hunderacer er glade for alle mennesker, mens andre hunderacer foretrækker voksne mennesker eller et køn frem for et andet. Det er derfor ikke alle hunde der f.eks. er egnet til børn.
- Hvilket energiniveau har hunden?
Nogle hunde har et meget højt energiniveau, og kræver derfor lange gåture dagligt. Andre hunde kan sagtens sove dagen lang, og har ikke behov for lange gåture. Find en hund med et aktivitetsniveau der passer ind i din dagligdag.
- Hvilken slags vedvarende pleje har hunden behov for, og hvad koster det?
Det kan variere meget, hvad det koster at holde hund alt efter hvilken hunderace det er. Nogle hunde kræver meget mere pleje end andre, og det kan desværre blive dyrt. Er det en f.eks. en langhåret hund som ofte skal trimmes? Eller er det en ældre hund som ofte skal til dyrelægen?
- Hvor gammel en hund leder du efter?
Hvis du er på udkig efter en lille, nyfødt hvalp skal du være opmærksom på, at den kræver masser af træning og skal gøres stueren. Omvendt kommer den også til at elske alle familiens medlemmer, og den er nemmere at opdrætte til at være præcis den hund du ønsker den skal være.
Hvis du er på udkig efter en lidt ældre hund, slipper du for at træne den meget, og den er allerede stueren. Omvendt kan den være menneskesky, og det er ikke sikkert at den med det samme vil elske alle familiens medlemmer.
- Skal hunden kunne enes med andre dyr?
Hvis du har andre dyr i hjemmet, er det vigtigt at vælge en hund som kan enes med andre dyr uanset om det er fisk, kat, kanin, en anden hund eller andet. Det er samtidig vigtigt at de dyr du har hjemme, kan enes med den nye hund.
Nogle hunderacer der især er kendt for at være gode familiehunde er golden retriever, labrador retriever, border collie, beagle, berner sennen og cocker spaniel.
Pris på hundefoder: Gratis og let prissammenligning af hundefoder
august 28, 2019 ved 11:08 pm[…] Hvis du vil vide mere om hvad du bør vide om din hund så læs vores guide om alt du bør vide om din hund her. […]