En Labradoodle er en populær hunderace, som er meget populær. Den er en super kærlig og intelligent hund, som elsker at være sammen med sin ejer og familien. Hvis man har en Labradoodle er det derfor også vigtigt, at man sørger for at den har mulighed for at være meget sammen med familien, og kan sove indenfor i huset, da den ellers godt kan blive ensom. Hvis du er på udkig efter at udvide familien med en Labradoodle, så er du kommet til det helt rigtige sted. Vi har mange Labradoodles til salg, så du vil uden tvivl kunne finde dit næste familiemedlem her. Nedenunder kan du læse ting, som er gode at vide, inden du beslutter dig for at købe en Labradoodle.

Overordnet om hunderacen Labradoodle

Her er nogle overordnet punkter, som er med til at definere denne fantastiske hunderace:

  • Labradoodle hunderacen er en selskabshund
  • Den kræver opmærksomhed og en del motion/stimulering
  • En af de meget intelligente hunderacer
  • Er en fantastisk familiehund
  • Fælder typisk ikke
  • Kan blive helt op til 14 år gammel
  • Kan variere meget i vægten. Vejer typisk et sted mellem 7 – 30 kg

Den spændende historie bag Labradoodlen

Man kender historien bag Labradoodlen rimeligt præcist. Oprindeligt blev den fremavlet i Australien, hvor den skulle bruges som en allergivenlig førerhund. Det var i 1989, hvor man gennemførte en bevidst krydsning af racerne Standard Poodle og Labrador Retriever. Den første blanding af disse to racer resulterede i en hund, som man gav navnet Sultan. Sultan imponerede hurtigt med sin allergivenlige pels, samtidigt med at den var meget intelligent og en god førerhund. Derfor blev denne ny-opfundet race hurtigt meget populær og det er den, vi kender som Labradoodle i dag.

En Labradoodle er en fantastisk familiehund

Der er ingen tvivl om, at en Labradoodle er den perfekte familiehund, men den kræver dog en del træning. Af natur er dens sind blidt og mildt, så den har det helt fint med alle omkring den, også fremmede, behandler den som havde de kendt den i lang tid.

Den er en rigtig familiehund, som helst vil være så meget sammen med familien som overhovedet muligt. Den nyder at følge med familien rundt og se hvad de laver, men nyder også at ligge i sofaen med hele familien samlet.

Den er dog en hund med en stor personlighed, som naturligt er avlet til at være førerhund, så den kræver også en del træning. Udover træning er socialisering af hunden også vigtigt.

Motion og stimulering når du har en Labradoodle

Labradoodles er sprængfyldt med energi og kræver derfor også meget motion og stimulering. Derfor er det heller ikke optimalt at bo i lejlighed med en Labradoodle, da det så kan være svært at opfylde dens krav om motion. Hvis ikke den får den motion, så kan det resultere i uønsket og destruktiv adfærd.

Det anbefalet er, at man giver den mellem 30 til 60 minutters træning om dagen, samt fri adgang til haven, så den kan komme ud og brænde resten af sin energi af ude i haven. På grund af Labradoodles høje energiniveau er den også en god løbemakker, så hvis du løber meget, så kan det også være en god måde at få hunden til at forbrænde sin energi.

Opdragelse af din Labradoodle

I forhold til opdragelse af din Labradoodle er der nogle faktorer, som du skal være opmærksom på. Først og fremmest er det vigtigt, at du sørger for at socialisere hunden i de første 4 måneder af dens liv. De oplevelser en hund får i de første 4 måneder er nemlig meget betydningsfulde for, hvordan den bliver når den er ældre. Forsøg derfor at give hunden så mange positive oplevelser med andre mennesker og dyr som muligt. På den måde får du en afbalanceret voksen Labradoodle.

Derefter er det en god ide at tage den med til hvalpetræning. På den måde kan du vende den til at blive trænet og det er derudover en god måde at introducere hunden til andre hunde og mennesker. Det vil hjælpe meget på dens sociale evner. Derudover er træning den bedste måde at få en lydig hund, som hurtigt kan lære hvad den må og hvad den ikke må.

Sygdomme der kan forekomme for en Labradoodle

Generelt set er en Labradoodle en rask hunderace, som kan leve et langt liv uden at blive syg. Dog er der nogle sygdomme, som en er mere tilbøjelig til at få, ligesom med alle andre hunderacer. De sygdomme du bør være opmærksom på er:

  • Hoftedysplasi
  • Albuedysplasi
  • Hypothyroidism
  • Progressive Retinal Atrophy
  • Epilepsi
  • Von Willebrand’s sygdom

Som sagt er det dog en sund og rask hunderace, som oftest bliver et sted mellem 12 – 14 år gammel.

Pleje af din Labradoodle

Pelsen på en Labradoodle kan være meget forskellig fra hund til hund, så derfor vil nødvendigheden af pleje også variere. Du kan forvente at skulle børste din Labradoodle en til to gange om ugen. Det kan også være en fordel at få hunden klippet eller trimmet en gang hver anden måned, da det gør den lettere at vedligeholde. En Labradoodle kræver kun at komme i bad når det er helt nødvendigt. Den behøver ikke på fast basis, da den renser sig selv og pelsen sjældent lugter af hund.

Ligesom med alle andre hunderacer skal du holde øje med hundens tænder, negle og ører. Labradoodles kan få øreinfektioner, så det er en god ide at holde øje med ørene og at rense dem efter en svømmetur, eller bare på fast basis. Hundens tænder skal børstes mindst to gange om ugen, men du kan gøre det dagligt, hvis du vil undgå dårlige ånde. Det bliver hurtigt meget nemt at børste hundens tænder, da den vænner sig til det. Sidst er der neglene, som skal klippes en til tre gange om måneden, alt efter hvor meget hunden på naturlig vis sliber neglene. Når du klipper dens negle er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på ikke at klippe blodkarrene i neglene.