En King Charles Spaniel er en fantastisk familiehund, som er meget kærlig og blid. Den elsker sin familie højere end noget andet og vil gerne ses som et familiemedlem. Den vil typisk følge med sin ejer rundt overalt. På denne side har vi mange King Charles Spaniel til salg, så hvis du er på udkig efter at udvide familien med denne hunderace, så er du kommet til det helt rigtige sted. Nedenunder kan du læse flere informationer om denne hunderace, som er gode at vide inden du beslutter dig for at købe en.

Overordnet om hunderacen King Charles Spaniel

  • Den perfekte familiehund
  • Er god sammen med andre kæledyr og mindre børn
  • Er af natur meget kærlig og blid, samt loyal overfor sin ejer
  • Kræver ikke specielt meget motion
  • King Charles Spaniel hunde bliver som regel mellem 10-14 år gamle

En King Charles Spaniel er en fantastisk familiehund

En King Charles Spaniel er en lille, sød og kærlig hund, som elsker at lege. Den er typisk meget tillidsfuld og nem at have med rundt, da den hurtigt vil blive gode venner med andre hunde og mennesker. Der er intet hunden elsker mere end at ligge i dit skød og blive nusset. Det er også en meget følsom hunderace, som har brug for at være sammen med sin ejer, da den ellers godt kan blive ensom.

Hvis du har mindre eller ældre børn i familien, så er det også en god hund. Den har det generelt godt med børn og kan godt lide at lege. Dog er det en lille hund, så det er selvfølgelig vigtigt, at man lærer børnene at de også skal passe på den.

Motion og stimulering når du har en King Charles Spaniel

En King Charles Spaniel er af natur en stille hund, som ikke kræver specielt meget motion. Den vil nyde en god daglig gåtur, men mere end det, behøver den ikke. Racen har det dog med at få det meget varmt, så det er vigtigt at du holder øje med den på varme dage og sørger for at den har nok at drikke.

Typiske sygdomme for en King Charles Spaniel

Overordnet set er en King Charles Spaniel en meget sund hund, som ikke er specielt udsat for at blive syg. Dog er der nogle få sygdomme, som den er mere tilbøjelig til at få, end andre.

Det er de følgende sygdomme du skal være opmærksom på:

  • Hoftedysplasi
  • Patellar Luxation
  • Tørre øjne
  • Syringomyeli
  • Myxomatous Mital Valve Disease

Overordnet set er det dog en meget sund hund, som typisk vil blive mellem 10-14 år gammel.

Pleje af din King Charles Spaniel

Ligesom mange andre hunde fælder en King Charles Spaniel, så det er en god ide, at sørge for at børste den på fast basis, så du får fjernet alle de løse hår. Derudover er det en god ide at give den et regelmæssigt bad. Ellers er det bare ørerensning, tandbørstning og negle trimning du skal tænke over, ligesom ved næsten alle andre hunderacer.