Fiskefoder – alt du skal vide for ikke at være på dybt vand

Råd omkring fodring af dine fisk:

1: Undgå at overfodre dine fisk
Fisk søger per instinkt altid efter føde. De vil derfor også spise hver gang de fodres, selv hvis de ikke er sultne. Som akvarist vil du sikkert opleve at dine fisk ser sultne ud. De vil for eksempel svømme i overfladen af akvariet, når du er i nærheden af akvariet. Dette vil i mange tilfælde skyldes at fiskene per instinkt ved, at nu burde der komme mad, fremfor at de egentlig er sultne.

Hvor ofte og hvor meget
Akvariefisk skal maks. fodres en eller to gange dagligt. En tommelfingerregel ved fodring af fisk lyder:

“Såfremt fodret ikke er spist af fiskene indenfor fem minutter, har de fået for meget, og det vil ende som bundfald”

Som nybegynder må du derfor prøve dig lidt frem. Hellere giv dem for lidt end for meget, for du kan altid fodre dem lidt igen. På denne måde får dine fisk den helt rette dosering.

2: Vælg det korrekte fiskefoder
Der findes en del forskelligt slags fiskefoder. Hvad dine akvariefisk har behov for, afhænger af hvilke fiskearter det drejer sig om.

Flagefoder
Flagefoder er små fine flager tyndere end papir. Flagefodret flyder, så det ligger på akvarievandets overflade. Flagefoder er ideelt til fisk, der spiser fra vandets overflade.

Granulat
Granulat er små stykker af flydende, eller delvis flydende, fiskefoder. Dette er især ideelt til mellemstore akvariefisk, men også til dværgcichlider.

Pillefoder
Der findes to forskellige slags udgaver af pillefoder. Der findes piller der flyder og piller der synker. Hvilken variant du skal vælge afhænger af, om dine fisk spiser i overfladen, eller om de spiser på bunden.

Frostfoder
Frostfoder er fiskefoder, der købes på frost. Det proppes direkte i vandet, og så vil akvarievandets lunke temperatur få foderet til at tø, så dine fisk kan spise det. Frostfoder kan for eksempel være frosne myggelarver, frosne hummeræg eller frossen plankton.

Levende foder
Levende foder er foder som fiskene spiser fra naturens side. Det er smådyr, som f.eks. myggelarver eller dafnier. Levende foder er med til at forbedre dine fisks kondition og modstandsdygtighed, da de skal bruge energi på at fange føden.

Hvad er det rette foder for mine fisk?
Som nævnt, afhænger fiskefodret af hvilke slags fisk du har i dit akvarie.

  • Sværdragere, guppyer og andre selskabsfisk
    Fredelige akvariefisk kaldes for sleskabsfisk. De er kendt ved at de er flotte at se på, og de kan enes med hinanden. Selskabsfisk er blandt andre guppyer, zebrafisk, slørhaler og sværddragere. Alle disse slags fisk skal have flagefoder eller fint granulat, som flyder.
  • Maller og andre bundfisk
    Hvis du har sugemaller eller andre arter af bundfisk, som ikke bevæger sig op til akvariets overflade, bør du vælge piller der synker til bunds. På denne måde kan dine fisk få mad, selvom de ikke bevæger sig op til overfladen.

Det samme gælder for fisk, som med mennesker og andre dyr – Varieret kost er godt!

Varieret kost er godt
Jo mere varieret foder dine akvariefisk får, jo sundere bliver de. Du kan for eksempel bruge tørfoder som det primære foder, men have noget frost foder som du benytter en gang i ugen. Du kan dog også variere mellem forskellige slags tørfoder. Du kan for eksempel have en foder som primært er lavet på grønt, og en anden slags foder som primært er lavet på kød. Det vigtigste er, at det er godt og varieret.

3: Koordinering af fodring
Der er rigtig mange måder, hvorpå du kan få hjem til at fodre dine fisk. Det gør det både nemmere for dig, og sørger for at dine fisk får den helt rigtige mængde foder, så de ikke bliver overfodret. Der findes nemlig flere slags hjælpemidler, som dosere fiskefoder i tidsintervaller.

  • Foderautomat
    En foderautomat kan tidsindstilles, så den fodrer dine akvariefisk i bestemte tidsintervaller med den helt rette dosering.En foderautomat er både smart at have i en travl hverdag, men den er også god hvis du for eksempel rejser på ferie.
  • Feriefoder
    Feriefoder er en større mængde af kompakt foder, som stille og roligt opløses, så der er fiskefoder til helt op til to uger. Det er et godt alternativ, hvis du ikke vil investere i en foderautomat.
  • Alarm
    Hvis du til tider kan have svært ved at huske at fodre dine fisk, anbefaler vi dig at indstille en fast alarm på din mobiltelefon. En helt gratis og simpel løsning, som kan skabe lidt struktur for fodringen af dine fisk.

Kommentarer

  • Nicolai Dalgas Gammel
    juni 15, 2020 ved 8:06 pm

    Tak for nyttig læsning tiæ os nybegynder indenfor akvarium.
    Har dog et spørgsmål der undte mig. Jeg fik at vide i plantorama, hvor jeg købte min scalar fisk 5 stk i forskellige størrelser, samt 2 små maller at jeg ikke skulle fodre med samme foder hver dag. Det vil sig hum sagde, at de dage jeg brugte flagfoder skulle jeg inne bruge malle foder (pille som synker til bunden)?
    Er det rigtig anvist? Mine scalar går vel ikke tiæ bunden og spiser? Og mine maller søger ikke op til overfladen??
    Så hvordan fordre man rigtig i sådan en situation??
    Hilsen Nicolai ????????

Tilføj en kommentar