Er der en hund i familien, så kan det somme tider være nødvendigt at have den med i bilen. Du kan have en hund i bilen på flere forsvarlige måder. Og her på siden får du nogle gode tips til, hvordan det kan gøres. Du får også præciseret, hvordan reglerne om hund i bilen er.
Under kørslen med en hund i bilen er det meget vigtigt, at hunden ikke bevæger sig frit rundt i bilen. Derfor skal den helst spændes fast eller på anden måde forhindres i at komme til at forstyrre kørslen. Du skal jo kunne køre trygt og sikkert, selvom du har en hund med i bilen.
Når hunden skal forhindres i at forstyrre kørslen, så er det både af hensyn til føreren, de eventuelle øvrige passagerer og hunden selv. Her kommer sikkerheden i højsædet. Du kan forhindre hunden i at forstyrre ved hjælp af
Der kan siges noget godt om alle tre muligheder. De vil alle sammen få hunden til at blive på et bestemt sted i bilen, mens du kører. Det giver dig en sikkerhed for, at hunden ikke pludselig befinder sig et sted, der gør, at du ikke kan føre bilen sikkert. Det kan for eksempel være ved, at den blokerer for dit udsyn eller ved, at den kravler over på dig eller ved dig på en sådan måde at du ikke kan køre bil.
Vælg den mulighed, som passer bedst til din bil og til din hund. Alle typer fås i forskellige størrelser og modeller.
Der findes ikke decideret en lov, der kræver, at hunden er spændt fast – og derfor heller ikke nogen lov om, hvordan den skal spændes fast. Ifølge reglerne betragtes et kæledyr som gods. Reglen for transport af gods går ud på, at det ikke må genere førerens udsyn eller mulighed for at manøvrere køretøjet.
Selv om det ifølge færdselsloven ikke er et lovkrav, at din hund er spændt fast, så kan du godt få en bøde, hvis du ikke har fuld kontrol over bilen på grund af hunden.
Ud over den klare formulering af reglerne, så er det en virkelig god og fornuftig idé at sørge for, at din hund forholder sig i ro, når den er med i bilen.
Om du skal vælge sele, bur eller gitter, kan afhænge af, hvilken type hund du har, og hvilken type bil du har. Desuden kan hundens temperament spille ind på valget. Det er under alle omstændigheder bedst, hvis hunden lærer at blive begrænset i sin bevægelse i bilen på et meget tidligt tidspunkt.
For nogle hunde er det fint med en hundesele, for andre fungerer det perfekt med et hundebur, som er fastmonteret i bilen. I hundeburet kan der være en sele, som hundes kan spændes fast med. Husk, at burets størrelse skal passe til hundens størrelse.
Mange tror at et kæmpe bur er den bedste løsning. Men er buret for stort, er det ikke sikkert for hunden, som kan blive kastet rundt ved f.eks. en hård opbremsning eller en påkørsel. Og faktisk har de fleste hunde det bedst ved ikke at kunne bevæge sig for meget rundt under kørsel. Men selvfølgelig må buret heller ikke være for lille.
Er hunden vant til at køre i bil og forholder sig i ro imens, så kan et hundegitter være en glimrende løsning, når du skal have din hund i bilen.
Når hunden er godt og sikkert placeret i bilen, så er det ingen sag at have den med ud at køre. Det øger sikkerheden betragteligt, når I er på farten og skal have hunden med på ture og ferier. Husk sikkerheden frem for alt.