Pindsvin er sjove og spændende at observere, når de tuller rundt. Måske er du så heldig at have pindsvin i haven, for de er faktisk praktiske nyttedyr, idet de spiser mange af de skadedyr, som ellers findes i haven, derfor er det godt at have pindsvin som kæledyr i haven.
Ud over at de søde pindsvin er gode nyttedyr, så er de også noget så underholdende at kigge på, mens de har travlt med deres gøremål. Husk på, at hvis du vælger at holde pindsvin som kæledyr, så forpligter du dig til at passe godt på dem, som med alle andre kæledyr du anskaffer dig.
Det er relativt nemt at holde pindsvin som kæledyr, så længe du gør det attraktivt for dem at bo i netop din have. Det kan du for eksempel gøre ved at lave en god pindsvinehule til din lille havehjælper. Du kan enten købe en færdig bolig til den, eller du kan gå i sving med at bygge en selv.
Har du ikke i forvejen et pindsvin, der har slået sig ned i din have, så prøv med lidt forskellige hyggelige pindsvinehuler, det vil øge dine chancer for, at de vælger at flytte ind. Når hulerne er klar, er det blot at væbne dig med tålmodighed. De skal jo lige opdage de ledige boliger.
Hvis du vælger at holde pindsvin som kæledyr, så har du forpligtet dig til at passe godt på dem, ligesom du ville gøre med alle andre typer af kæledyr, som du anskaffer dig.
Selvom pindsvinet bor ude i haven og selv finder sin mad, så hold deres hus rent og pænt, og sørg for at lillefisen har adgang til vand, især i tørre perioder, hvor den kan have svært ved at finde det selv. Du behøver ikke fodre dit pindsvin, det kan sagtens selv finde mad.
Som haveejer bør du prise dig lykkelig, hvis du kan få et eller flere pindsvin i din have. De er nemlig super gode nyttedyr. Det er de, fordi de spiser de dyr, som ellers kan gøre skade på dine planter.
Pindsvin spiser for eksempel dræbersnegle, bænkebidere, ørentvister og så videre. Tænk på hvor dejligt det ville være, ikke at skulle bekymre sig om dræbersnegle, fordi du i stedet nusser lidt om et nuttet pindsvin.
Hvis dit pindsvin har det godt, vil det blive boende i din have mange år.
Hvis du gerne vil sikre dig, at din have er attraktiv og indbydende for pindsvin, så er der, ud over et pindsvinebo, også andre små ting, som du kan gøre.
Det kan for eksempel være at sørge for, at der er skjulesteder, hvor de kan gemme sig. Det kan være en lav busk, en bunke afklippede grene, en åben kompostbunke, brændestabler også videre, hvor de kan krybe i skjul for ræve, eller hvis de ellers skulle blive bange.
Et pindsvin går også i vinterhi i 6 måneder hvert år. Og det gør det også i førnævnte skjulesteder, så det ikke bliver overrasket af forskellige farer.
Det er skægt at have et pindsvin som kæledyr. Selvom du ikke tager det op og kæler med det, som med en kanin, så er det alligevel hyggeligt at se det tulle rundt.
Du bør som sagt ikke fodre på dit pindsvin, men du kan godt lægge en dræbersnegl i nærheden af det, så du er sikker på at komme af med dræbersneglen. Det er også skægt at se sit pindsvin mæske sig i nedfaldsæbler, især hvis der er orme eller larver i æblerne.